Bornholms vandreguide

Vandreruter på Bornholm

Du behøver ikke være erfaren vandrer for at komme godt af sted. Nogle ruter er korte og forholdsvis lette, mens andre går gennem stejlt, ujævnt eller klippefyldt terræn og kræver mere af både ben og fodtøj.

Blandt Gitte Holtzes ruter finder du blandt andet ture i Paradisbakkerne, Almindingen og Ringebakkerne, langs kysten og gennem mindre kendte landskaber omkring Listed og Bølshavn. Det giver mulighed for både at gå efter de store bornholmske naturklassikere og opdage steder, du måske ellers var kørt forbi.

Ved hver rute kan du se oplysninger om blandt andet længde, forventet tid, sværhedsgrad, underlag og praktiske forhold. Inden du går af sted, kan du også få styr på udstyr, god færdsel og Bornholms naturkodeks. En god tur handler ikke kun om at finde vej, men også om at passe godt på de steder, du går igennem.

Afmærkning af vandreruter

På Bornholm varierer afmærkningen af vandreruterne. Nogle steder følger du tydelige piktogrammer på pæle, andre steder små farvede prikker eller pile på træer og sten. Det betyder, at du nogle gange går med blikket langt ude i landskabet, andre gange lidt tættere på stammen ved siden af dig.

Kyststien er markeret med mørkegule vandrepiktogrammer, mens Højlyngsstien bruger orange piktogrammer og flere steder orange cirkler og pile på træer og sten. På de øvrige ruter kan markeringerne se anderledes ud, så det er altid en god idé at læse rutebeskrivelsen, før du går.

Underlaget skifter også undervejs. En bred grusvej kan blive til en smal trampesti, skovbund kan afløses af klipper, og enkelte steder går ruten videre hen over strand eller asfalt. Især på Nordbornholm og i dele af indlandet kan terrænet være stejlt og ujævnt, og efter regn kan både klipper, rødder og skovstier blive glatte.

På mange af de tydeligt afmærkede ruter kan du sagtens gå uden vandrekort, så længe du holder øje med markeringerne undervejs.

Hvor lang tid tager turen?

Kilometer fortæller ikke altid hele historien på Bornholm. Fem kilometer på en jævn skovvej er noget andet end fem kilometer gennem klipper, rødder og stejle passager.

Derfor har hver tur i guiden en vejledende tidsangivelse. Medmindre andet er nævnt, gælder tiden hele turen. Beregningen tager udgangspunkt i en voksen uden særlig vandreerfaring, som går i et almindeligt tempo. Små stop til at kigge, fotografere eller lige få vejret er tænkt ind. Længere spise- og opholdspauser er ikke.

Er du vant til at vandre i kuperet og ujævnt terræn, vil du ofte kunne gå hurtigere end angivet. Sværhedsgraden tager blandt andet højde for rutens længde, stigninger, underlag og steder, hvor terrænet kan være ujævnt eller mudret.

Også vurderingen af, om en tur egner sig til børn, skal læses som en hjælp og ikke som en facitliste. Et barn, der er vant til skov, klipper og lange ture, kan have en helt anden oplevelse af ruten end et barn, der ikke er.

Kyststien rundt om Bornholm

På Kyststien har du havet som næsten konstant følgesvend, men resten af landskabet skifter hele vejen rundt om øen.

Mod nord går stien flere steder tæt på den stejle klippekyst, gennem sprækkedale og forbi små havne og fiskerlejer. Andre steder fører den gennem skov, åbne kystlandskaber og helt ned i strandkanten, og mod syd bliver klipperne afløst af blødere landskab og brede sandstrande.

Kyststien er ikke én ensartet anlagt sti. Flere steder følger den ældre stiforløb langs kysten, som oprindeligt havde helt andre formål end at føre vandrere ud i landskabet. Det er en del af oplevelsen: Du går ikke bare Bornholm rundt, men bevæger dig gennem spor efter det liv, der gennem tiden har været tæt knyttet til kysten.

Du kan tage Kyststien i små bidder eller lade den være rammen om en længere vandring. Hver etape har sit eget landskab og sin egen rytme, så turen forandrer sig mærkbart undervejs.

Højlyngsstien gennem øens indre

Hvor Kyststien følger havet, søger Højlyngsstien ind mod Bornholms midte og gennem nogle af øens store sammenhængende naturområder.

Undervejs kommer du blandt andet gennem Hammerknuden, Slotslyngen, Rutsker Højlyng, Rø Plantage, Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne. Her skifter landskabet mellem skov, klipper, sprækkedale, moser og mere åbne områder, og flere steder er der langt mellem byerne.

Navnet Højlyngsstien peger tilbage på den gamle højlyng, som engang dækkede store dele af det indre Bornholm. Her lå klipperne højt, og bønderne brugte landskabet til blandt andet græsning. Siden blev store dele tilplantet med skov, men sporene efter det åbne højlyngslandskab kan stadig findes langs ruten.

Små ture og store landskaber

Du behøver ikke vælge mellem en times gåtur og flere dage med rygsæk. En stor del af fornøjelsen ved at vandre på Bornholm ligger netop i, at mange landskaber kan opleves på forholdsvis korte ture.

En rundtur i Paradisbakkerne kan føre dig gennem sprækkedale og skov på få timer. I Rø Plantage møder du både gnejs, stejlt terræn og spor efter den gamle højlyng, mens Almindingen rummer et helt andet miks af skov, moser, klipper og gamle kulturspor.

Det betyder også, at vandring på Bornholm ikke behøver at være et projekt. En eftermiddag er nok til at komme langt væk fra veje og byer, selv om bilen eller bussen måske kun er få kilometer væk.