Vandrerute: Kyststien etape 3 – Sandvig til Gudhjem
Tag på vandretur på Kyststien tredje etape fra Sandvig til Gudhjem: en ca. 19 km tur langs kysten forbi steder som Sandkaas, Tejn, Helligdomsklipperne og Salene Bugt. Undervejs følger du stier tæt på havet, gennem skov og langs klipper, hvor landskabet hele tiden skifter. Turen slutter i Gudhjem med udsigt over byen og havnen – en etape med nogle af Bornholms smukkeste kyststrækninger.
Vi har valgt at dele ruten op i 7 etaper, dette er etape 3. De dramatiske Helligdomsklipper, den fine kystby Gudhjem, og en sti der snor sig på både smuk strand og mellem fine klippeformationer er nogle af ingredienserne i denne etape.
Rutebeskrivelse:
Følg Strandvejen mod Allinge og hold til venstre ned om havnen og forbi Nordbornholms Røgeri, til du rammer den fine sti forbi strande og mindre klippeformationer langs kysten sydpå til Sandkaas og Tejn.
Herfra skal du op på landevejen nogle kilometer forbi blandt andet Stammershalle Badehotel, inden afmærkningerne igen fører dig ned i skoven mod Helligdomsklipperne.
Kyststien følger den smalle sti gennem skoven højt over klippeformationerne, men brug lidt tid på at gå ned og se dem nedefra; de er ganske spektakulære, inden du fortsætter ad et af Kyststiens højdepunkter: strækningen herfra til Gudhjem.
De godt 8 kilometer indeholder både op- og nedstigninger, idyllisk marklandskab, dyb skov, en smal sti helt nede ved stranden og de sidste kilometer fra Salene Bugt med en fin udsigt til Gudhjem.
Når du rammer asfaltvejen ved Nørresand, svinger du til venstre mod “downtown” Gudhjem og havnen midt i byen.
Kyststiens 7 etaper:
Fakta om ruten:
Varighed:
5 timer
Længde:
19 km
Sværhedsgrad:
Mellem til Helligdomsklipperne, mellem til svær til Gudhjem
Egnet til barnevogne og kørestole:
Nej
Parkering:
Hvis du kun vil gå denne etape, kan du parkere på parkeringspladsen vedSandvig Strand og ved havnen i Gudhjem (betaling)
Toilet:
På havnen i Sandvig, i Allinge, i Tejn, ved Bornholms Kunstmuseum vedHelligdomsklipperne, og i Gudhjem
Adgang til vand:
På toiletterne i Sandvig, Allinge, Tejn, Bornholms Kunstmuseum og i Gudhjem
Underlag:
Asfalt til Tejn, kuperet grussti og skovsti til Gudhjem
Særlige bemærkninger:
Bornholms Kunstmuseum ved Helligdomsklipperne er værd at stoppe ved, ligesomdu ikke må snyde dig selv for en tur ned ad trapperne til de særligeklippeformationer, som Helligdomsklipperne er – bl.a. grotten Sorte Gryde. Herudover er der både i Allinge og den smukke kystby Gudhjem adskillige godecafeer og restauranter at holde vandrepause i.
Skrevet af Gitte Holtze
Vandrer og friluftsfreak samt journalist, foredragsholder og forfatter til "Jeg Lever" om Gittes vandring ad Pacific Crest Trail og "Gå Langt", en guidebog til lange vandringer.
Find vej
Sandlinien 30
3770 Allinge
Sidst opdateret af::Destination Bornholminfo@bornholm.info





