Vandrerute: Kyststien etape 2 – Hasle til Sandvig
Tag på vandretur på Kyststien anden etape fra Hasle til Sandvig: en ca. 19 km tur langs Nordbornholms smukke kyst. Undervejs passerer du steder som Jons Kapel, Blåskinsdalen, Vang og Hammershus, mens stien snor sig op og ned gennem landskabet højt over havet. En etape med vidunderlige udsigter, varieret natur og nogle af Bornholms mest ikoniske steder.
Vi har valgt at dele ruten op i 7 etaper, dette er etape 2. Den mest udfordrende etape på turen med ujævnt terræn og mange op- og nedstigninger. Belønningen er dog også stor, for udsigterne fra det kuperede Nordbornholm er vilde.
Rutebeskrivelse:
Følg afmærkningerne ud ad Hasle og ad den kombinerede gå– og cykelrute nordpåmod fiskerlejet Helligpeder. Ruten her går på asfalt til Teglkås og Gines Minde, hvor den smalle landevej ender, og opstigningen gennem skoven mod Jons Kapelstarter (Det kræver en detour ned ad trapperne, hvis du vil opleve selve Jons Kapel.).
Herfra går det stejlt op og ned på en smal og ofte ujævn sti på skrænten langt over havet forbi Blåskinsdalen og Ringebakkebruddet, inden stien dykker ned til den lille kystby Vang, hvor en pause er oplagt før næste strækning ad stenstrand.
Fra stranden skal du op ad en stejl trappe til Slotslyngen og gennem skoven tilHammershus, der ligger højt over dig. Husk at nyde udsigten, selv om det konstant går op og ned. Følg stien rundt om ruinen, hen over de åbne vidder ogned til Hammerhavn, inden sidste etape – stykket hele vejen rundt om Hammerknuden – som du kommer til ved at gå over parkeringspladsen vedHammerhavn.
Kyststiens 7 etaper:
Fakta om ruten:
Varighed:
5-6 timer
Længde:
19 km
Sværhedsgrad:
Nem til Gines Minde, svær til Vang, mellem til Sandvig
Egnet til barnevogne og kørestole:
Nej
Parkering:
Hvis du kun vil gå denne etape, kan du parkere ved Hasle Røgeri eller påparkeringspladsen ved Sandvig Strand
Toilet:
På havnen i Hasle, ved Hammershus, i Hammerhavn og ved stranden i Sandvig
Adgang til vand:
På toiletterne i Hasle, besøgscentret ved Hammershus (tjek åbningstiderne), iHammerhavn og ved stranden i Sandvig
Underlag:
En smule asfalt gennem Helligpeder, herefter kuperet og ofte ujævnt på grussti, klipper og skovsti
Særlige bemærkninger:
Ved Gines Minde samt lige før Hammerhavn finder du et kystshelter. Derudoverligger der ved Opalsøen (tæt på Hammerhavn) og i Ringebakkerne større shelters, og i Ringebakkerne og Finnedalen en teltplads.
Skrevet af Gitte Holtze
Vandrer og friluftsfreak samt journalist, foredragsholder og forfatter til "Jeg Lever" om Gittes vandring ad Pacific Crest Trail og "Gå Langt", en guidebog til lange vandringer.
Find vej
Søndre Bæk 20
3790 Hasle
Sidst opdateret af::Destination Bornholminfo@bornholm.info





