Bornholm Info

Restauranter i Tejn

I Tejn finder du streetfood og uformelle madoplevelser tæt på havnen og byens hverdagsliv. Her møder gamle værksteder, nye initiativer og lokale smage hinanden i en havneby, hvor mad, musik og fællesskab giver stedet ny energi.

Kartoffelmad på bornholmsk
Foto: Rasmus Lythcke

I Tejn spiser du tæt på en havn, der har fået nyt liv. De gamle bygninger og arbejdssteder er stadig en del af byens udtryk, men flere af dem bruges i dag til mad, møder, musik og nye fællesskaber.

Her handler madoplevelsen ofte om det uformelle. Om streetfood, kolde drikke, liv på havnen og steder, hvor dagen kan glide over i aften. Tejn har en anden rytme end de klassiske feriebyer på Bornholm, og netop derfor føles madoplevelserne her tæt på det liv, der er ved at vokse frem i byen.

Guide til madoplevelser i Tejn

Gå på opdagelse i restauranterne herunder, og find det sted, der passer til din dag i Tejn.

Smedjen Street Food & Events
Cafeer

Smedjen Street Food & Events

Tejn, Bornholm

Bryggeriet Penyllan
Lokale smagsoplevelser

Bryggeriet Penyllan

Tejn, Bornholm

Streetfood i det gamle smedeværksted

På Tejn Havn har et tidligere smedeværksted fået nyt liv. De rå haller og gårdrummet danner i dag ramme om streetfood, café- og barliv, markeder, musik og arrangementer, hvor lokale og gæster mødes.

Her bliver havnens gamle arbejdsrum brugt på nye måder. Ikke som pyntet historie, men som levende ramme om mad, håndværk og fællesskab midt i Tejn.