Bornholm Info
Badende gæster i Svaneke havn

Oplev Svaneke

Torveliv, glaspustere og søde fristelser

Livet skal leves langsomt i Svaneke

Svaneke er Danmarks østligste købstad, og byen emmer af en helt særlig, kreativ sjæl. Mellem de smukke, gamle bindingsværkshuse og de historiske købmandsgårde finder du et sprudlende liv af lokale kunsthåndværkere og små specialbutikker.

På Svaneke Havn mødes klipper, både, gamle huse og hverdagsliv i en blanding, der giver byen sin helt særlige karakter. Mod syd ligger Svaneke Fyr som en del af kystlandskabet og markerer overgangen fra byen til klipperne og havet.

Kom nærmere
Udsigten ind mod Hullehavn

Hullehavn sydøst for Svaneke

© Destination BornholmFoto: Semko Balcerski
Kom nærmere
Randkløver set fra luften

Oplev sprækkedalen Randkløve Skår

Foto: Martin Birk

Parkering i Svaneke

I sommerperioden kan der være mange besøgende i Svaneke. Derfor er der store anlagte parkeringsområder oven for byen, hvor det er oplagt at parkere og gå det sidste stykke ind.

Det giver også en fin ankomst til Svaneke. Du får gaderne, husene og stemningen med, før du står midt i torvelivet eller nede ved kysten. Parkeringspladserne tæt ved havnen kan med fordel bruges af gangbesværede.

Det levende torveliv i Svaneke

Svaneke Torv er byens naturlige hjerte. Særligt på torvedagene summer pladsen af liv, når boderne stilles op, og duften af friske råvarer og bornholmske specialiteter spreder sig mellem de historiske huse.

Her mærker du også noget af det stærke fællesskab, der præger Svaneke. Lokale og besøgende mødes omkring torvet, og byens traditioner lever videre, blandt andet når det traditionsrige Hønseskidning rulles ud, og hele torvet venter spændt på, hvilket felt hønen vælger.

Markedsdag på Svaneke Torv
Håndlavet chokoladeSvaneke Chokoladeri
© Destination BornholmFoto: Semko Balcerski
© Destination BornholmFoto: Niclas Jessen

Søde fristelser i Svaneke

Det er svært at gå gennem Svanekes solrige gader uden at lade sig friste. Byen er intet mindre end et mekka for dig med en sød tand, og du kan roligt lade duften vise vej. Her kan du kigge indenfor hos de lokale producenter, der værner om det gode håndværk, og smage på alt fra håndlavede bolcher og cremet flødeis til blød lakrids og fyldte chokolader. Det er smagen af ægte bornholmsk forkælelse, som bedst nydes på en bænk i solen med udsigt til det glitrende hav.

Kom nærmere smagen af Svaneke her

Svaneke smager af mere

Når du har besøgt de små producenter, fortsætter madoplevelserne i gaderne og nede på havnen. Her går kompromisløs kvalitet og lokale råvarer hånd i hånd.

Midt på Torvet finder du et af de store samlingspunkter: Svaneke Bryghus. Som et af Danmarks første mikrobryggerier har de i mange år præget den bornholmske ølkultur, og her kan du slå dig ned i de historiske rammer til en frokost eller aftensmad akkompagneret af en lokalt brygget fadøl.

Bryghuset står dog ikke alene. Går du på opdagelse, finder du alt fra det autentiske silderøgeri til hyggelige caféer og innovative restauranter gemt bag de varme bindingsværksfacader. Uanset om du søger den hurtige bid mad i solen eller den helt store middag, byder byen på et væld af gode madoplevelser.

Læs mere
Servering

Restauranter i Svaneke

© Destination BornholmFoto: Semko Balcerski
Læs mere
Svaneke øl

Lokalt brygget øl

Foto: Destination Bornholm

Kildefesten og Svanekes levende kulturarv

Hvert år den 23. juni danner Svaneke rammen om en helt enestående tradition. Svaneke er nemlig det eneste sted i Danmark, hvor man uafbrudt har holdt fast i den gamle, hedenske tradition med at holde Kildefest på sankthansaften. En tradition, der er så særlig, at den er optaget på den danske fortegnelse over immateriel kulturarv som en del af arbejdet med UNESCOs konvention om levende kulturarv.

Svaneke by

Kunsthåndværk og glaspusteri i Svaneke

Svaneke har i årtier tiltrukket kreative sjæle, og byen er kendt for sit meget høje niveau inden for kunsthåndværk og lokalt design. Når du går på opdagelse i de hyggelige værksteder og gallerier, kan du ofte komme helt tæt på arbejdsprocessen - som når glaspusterne tæmmer den glødende masse foran de varme ovne.

Her finder du ingen strømlinede kædeforretninger, men derimod et fristende udvalg af håndlavet keramik, glaskunst, tekstiler og smykker. Hver eneste lille butik gemmer på sin egen historie og inviterer dig til at tage et stykke af Bornholm med hjem.

Kom nærmere
Glaspuster

Besøg kunsthåndværkerne

Kom nærmere
Foto: Destination Bornholm
Læs mere
Butik med kunsthåndværk

Shopping i Svaneke

Læs mere
© Destination BornholmFoto: Semko Balcerski
Skulptur ved SvanekegaardenSvanekegaarden
Foto: Destination Bornholm
Foto: Destination Bornholm

Svanekegaarden - Østbornholms kulturcenter

Midt i Svaneke ligger Svanekegaarden i en af byens gamle købmandsgårde. Her bliver den kreative sjæl til koncerter, teater, udstillinger og små kulturoplevelser i historiske rammer. Svanekegaarden har både koncertsal, teatersal, udstillingsrum og kunstnerboliger for arbejdende kunstnere. Kig forbi, hvis du vil opleve den levende kulturside af Svaneke lidt tættere på.

Kom nærmere

Små eventyr omkring Svaneke

Svaneke er god at opleve i børnehøjde. Tag et fiskenet med og kig efter smådyr i vandkanten, find plads til leg mellem klipperne, byg sandslotte i sandet og hold en lille pause med is eller bolcher i hånden.

Få kilometer fra byen venter Brændesgårdshaven. Den gamle forlystelseshave har siden 1933 været samlingspunkt for bornholmske familier og øens gæster. Her går tiden lidt langsommere mellem karruseller, robåde, dyr, vandland og grønne oaser, hvor der er plads til at bruge fantasien og gå på opdagelse.

Det gør Svaneke til et godt udgangspunkt for en dag, hvor der både er plads til klipper, nysgerrighed og klassisk sommerferiestemning.

Læs mere
Brændesgårdshaven

Brændesgårdshaven

Foto: Destination Bornholm
Læs mere
Par kører på de bornholmske veje omgivet at kornblomster

Tag cyklen til Brændesgårdshaven

Foto: Semko Balcerski
Telt ved vandetBindingsværkshus i Svaneke
© Destination BornholmFoto: Daniel Villadsen
Foto: Destination Bornholm

Overnatning i Svaneke

Hvis du har lyst til at blive lidt længere i Svaneke, byder byen og omegnen på mange gode måder at overnatte på. Her kan du tjekke ind på et af byens stemningsfulde hoteller, finde ro på et hyggeligt pensionat eller et lokalt bed & breakfast. Du kan også finde dig til rette og skabe din egen base i et feriehus, en ferielejlighed, på det hyggelige vandrerhjem eller pakke campingvognen ud på campingpladsen helt nede ved klippekysten. Uanset hvor du vælger at lægge dit hoved, er du aldrig mere end en kort gåtur fra torvelivet, havnen og den friske havluft.

Læs mere

Små fiskerlejer omgiver Svaneke

Fra Svaneke er der kort vej til flere små fiskerlejer langs østkysten. Mod nord ligger Listed og Bølshavn, mens Aarsdale ligger mod syd med havn, røgeri og den gamle mølle.

Her skifter stemningen fra købstad til kystliv. De små fiskerlejer er oplagte afstikkere, hvis du vil opleve mere af den østbornholmske kyst og de steder, hvor hverdagsliv, hav og gamle havnemiljøer stadig ligger tæt på hinanden.

Tag dig tid i Svaneke

Svaneke folder sig bedst ud, når du giver byen lidt tid. På torvet, i værkstederne, ved klippehavnen, mellem de søde fristelser og på de små ture til fiskerlejerne tæt på byen.

Gå efter det, der fanger dig undervejs. Måske ender du ved havet, måske i en butik, et galleri, en kirke eller med en is i hånden. Herunder finder du flere oplevelser, der kan give dig nye veje ind i Svaneke og området omkring byen.

Svaneke Kirke
Kirker og klostre

Svaneke kirke

Svaneke, Bornholm

Den-gamle-skole_1
Lokale smagsoplevelser

Den gamle Skole - Honningspecialiteter

Østermarie, Bornholm

Tapas i solen
Lokale smagsoplevelser

Hallegaard Bornholm

Østermarie, Bornholm

Brændesgårdshaven  - Den Store Karrusel
Forlystelses- og temaparker

Brændesgårdshaven

Svaneke, Bornholm

Ny tid
Lokale smagsoplevelser

Svaneke Chokoladeri

Rønne, Bornholm

Aarsdale Havn
Lystbådehavne

Aarsdale Havn

Svaneke, Bornholm

Svaneke-Bryghus-Restauranten-0765_1024
Restauranter

Svaneke Bryghus Restaurant

Svaneke, Bornholm

Svaneke Købmandshandel
Lokale smagsoplevelser

Svaneke Købmandshandel

Svaneke, Bornholm

En skjult arkitekturperle

Vidste du, at Svaneke gemmer på et tidligt mesterværk af manden bag Operahuset i Sydney?

Det markante, trebenede vandtårn i udkanten af byen er tegnet af den verdensberømte, danske arkitekt Jørn Utzon. Han fandt sin inspiration i de gamle, klassiske sømærker, som søfarende brugte til at finde position og holde den rette kurs.