Restauranter i og nær Nexø
I Nexø finder du restauranter, caféer og små madpauser tæt på havnen og byens hverdagsliv. Her kan et godt måltid være en del af dagen i Bornholms næststørste by, hvor fiskerihistorie, kultur og kreative miljøer stadig præger byen.

I Nexø spiser du i en by, hvor havnen er i bevægelse. Gamle havneområder får nyt liv, og nye steder dukker op side om side med byens mere velkendte mødesteder.
Her finder du både steder til en enkel frokost, en pause i byen og aftensmad efter en dag på østkysten. Nogle spisesteder ligger tæt på havnen, andre trækker dig ind i byen, hvor butikker, kultur og lokale initiativer er med til at give Nexø sin egen rytme.
Nexø har en anden karakter end mange af Bornholms mindre kystbyer. Her er madoplevelsen tæt på hverdagslivet, havnen og en by, der stadig udvikler sig.
Guide til madoplevelser i og nær Nexø
Gå på opdagelse i restauranterne herunder, og find det sted, der passer til din dag i Nexø.
Nye smage fra havnebyen
Nexø har lange rødder i havet, men madkulturen i byen står ikke stille. I dag bliver fisk og andre råvarer fra havet også forarbejdet på nye måder, hvor traditionelle smage møder nye idéer og moderne håndværk.
Byen bærer stadig sin maritime historie med sig, men den udvikler sig også. Det mærkes på havnen og i de madoplevelser, der vokser frem omkring den.













