Påske på Bornholm
Her kan du få inspiration og tips til en oplevelsesrig påskeferie på Bornholm.

Påskeferie for både store og små
Der er masser af spændende aktiviteter for både store og små på Bornholm i påsken. Vinteren er ved at slippe sit greb, påskeliljerne blomstrer i haverne og anemonerne står på spring i Bornholms største skov, Almindingen, hvor du både kan møde levende bisoner og gå en tur på den hyggelige musesti, som du finder lige ved den store naturlegeplads over for travbanen.
Den bornholmske natur er en enestående oplevelse nu, og I må ikke snyde jer selv for et besøg til et af øens 14 vandfald, som i foråret er fulde af vand.
Nyd påskeferien på Bornholm
Vi har her på siden samlet vores bud på nogle gode familievenlige oplevelser på Bornholm netop nu.

Bornholms Rovfugleshow - Dyrenes Oase

Smedjen Street Food & Events

NaturBornholm

Keramikmuseet Hjorths Fabrik

Juhls Minigolf

Bornholms Kunstmuseum
Gå på opdagelse på de bornholmske museer
Vidste du? Bornholms vandfald har næsten en udløbsdato
Mange forbinder Bornholm med sol og sommer, men nogle af øens mest særlige naturoplevelser skal opleves i foråret.
Bornholm har 14 vandfald, og i påsken er der ofte godt med vand i sprækkedale, åløb og små fald efter vinterens regn og sne. Det er nu, steder som Døndalen og Stavehøl kan vise sig fra deres mest kraftfulde side.
Besøger du øen i juli eller august, kan flere af vandfaldene være reduceret til små, rislende bække i skovbunden.
Vil du opleve den rå bornholmske natur helt tæt på, er påsken derfor et af årets bedste tidspunkter at gå på jagt efter øens vandfald.


















