Klipper og sprækkedale

Bornholms grundfjeld - en historie fra Jordens indre

For omkring 1,5 milliarder år siden så verden helt anderledes ud. Det land, vi i dag kender som Bornholm, var en del af en langt større geologisk verden, hvor bjergkæder blev dannet, og enorme kræfter arbejdede dybt nede i jordskorpen.

Her blev grundlaget for Bornholms klipper skabt. Smeltet stenmasse, magma, trængte op i jordskorpen og størknede langsomt i dybet. Når magmaen kølede af, dannede den krystaller, som blev til granit. Andre bjergarter blev udsat for så højt tryk og så høje temperaturer, at deres mineraler blev omdannet og ordnet i nye mønstre. Sådan opstod blandt andet de gnejser, der i dag udgør store dele af Bornholms grundfjeld.

Men granitten og gnejsen blev ikke dannet ved den jordoverflade, som vi går på i dag. De lå begravet mange kilometer nede under andre bjergarter. Gennem millioner af år blev de overliggende bjergmasser slidt ned, mens bevægelser i jordskorpen var med til at bringe grundfjeldet nærmere overfladen.

I dag ligger denne fjerne historie blottet foran os. På Hammerknuden, langs klippekysten og i de bornholmske sprækkedale kan du røre ved bjergarter, der blev dannet længe før det første komplekse liv opstod på Jorden.

Kan du kende forskel på granit og gnejs?

Ved første øjekast kan Bornholms klipper ligne hinanden. Men ser du nærmere efter, opdager du, at stenene har forskellige farver, mønstre og strukturer.

Granit og gnejs indeholder mange af de samme mineraler, men de fortæller forskellige historier om de geologiske kræfter, der har påvirket dem.

Granit består typisk af kvarts, feldspat og mørke mineraler, der ligger som små brikker i et puslespil. Kvarts er ofte lys eller grålig, feldspat kan være hvidlig eller rødlig, mens de mørke mineraler skaber kontrast og mønster.

I gnejs ligger mineralerne derimod ofte i tydelige striber eller bånd. Det skyldes, at bjergarten har været udsat for højt tryk og høje temperaturer, så mineralerne er blevet omdannet og orienteret i bestemte retninger.

Næste gang du går langs klipperne, kan du prøve at kigge efter forskellen. Er mineralerne fordelt som et puslespil, eller danner de mørke og lyse striber gennem stenen?

Granitten har mange ansigter

Selvom vi ofte taler om den bornholmske granit, findes der flere forskellige granittyper på øen. De har hver deres karakteristiske farver og strukturer, og deres navne fortæller, hvor på Bornholm de findes.

Hammergranitten på den nordligste del af øen er lys og ofte rødlig. Rønnegranitten er mørkere, mens Vanggranitten blandt andet kan kendes på de små, afrundede samlinger af mørke mineraler. Mod øst finder du den grovkornede Svanekegranit, hvor store feldspatkorn giver stenen en særlig struktur.

Forskellene skyldes både mineralernes sammensætning og de geologiske forhold, granitten blev dannet under. For dem, der kender stenene godt, kan et enkelt stykke granit derfor afsløre, hvor på Bornholm det stammer fra.

Du behøver dog ikke være geolog for at gå på opdagelse. Kig på stenene langs stranden, eller besøg NaturBornholm ved Aakirkeby, hvor du kan komme nærmere øens geologiske historie og de forskellige bjergarter.

Et andet kapitel i klippernes historie

Bornholms klipper er ikke kun granit og gnejs. På den sydlige del af øen fortæller landskabet en helt anden og langt yngre geologisk historie.

Ved Arnager Klint vest for det lille fiskerleje kan du se lag af grønsand og kalksten fra Kridttiden, hvor havet dækkede området. Arnagerkalken blev dannet for omkring 90 millioner år siden og indeholder spor efter kiselsvampe, som levede på den daværende havbund.

Her ligger historien i lag frem for i granittens krystaller. Og netop kontrasten mellem det ældgamle grundfjeld mod nord og de yngre aflejringer mod syd gør Bornholms geologi så usædvanlig.

Hvordan opstod Bornholms sprækkedale?

Bornholms sprækkedale er blandt de mest karakteristiske træk i øens landskab. De ligger som lange, smalle fordybninger gennem grundfjeldet, nogle med næsten lodrette klippevægge, andre med skov, vandløb og frodig vegetation mellem siderne.

Men sprækkedalene opstod ikke på én gang.

Gennem millioner af år blev grundfjeldet påvirket af bevægelser i jordskorpen. Stenene sprækkede, og langs nogle af brudzonerne blev de knust og svækket. Senere kunne vand, frost og forvitring lettere nedbryde materialet i sprækkerne.

Under istiderne blev landskabet yderligere formet. Isen og smeltevandet fjernede noget af det løse og nedbrudte materiale, mens de mere modstandsdygtige klipper blev stående. Resultatet er de sprækkedale, vi i dag kan gå gennem.

Ekkodalen i Almindingen er den mest kendte, med sine stejle klippevægge og sit berømte ekko. Men også mindre dale og kløfter rundt omkring på øen fortæller den samme historie om et grundfjeld, der engang blev brudt af enorme kræfter.

Når klipperne møder havet

Langs Bornholms nordlige og østlige kyster har havet sat sine egne spor i grundfjeldet.

Gennem lange tidsrum har bølgerne arbejdet sig ind i sprækker og svage partier af klipperne. Sten er løsnet, hulrum er blevet større, og nogle steder er der opstået grotter, fritstående klippesøjler og formationer med næsten fantasifulde former.

Istidens gletsjere har også præget klippelandskabet. Nogle steder er granitten slebet til glatte, afrundede former, mens andre klippepartier fremstår rå og kantede.

Ved Helligdomsklipperne kan du se, hvordan havet har formet stejle klippevægge og grotter. Andre steder har klipperne fået navne efter de figurer, mennesker gennem tiden har genkendt i stenene. Kamelhovederne, Løvehovedet og Jons Kapel er eksempler på, hvordan geologi, fantasi og lokale fortællinger mødes.

Det bornholmske graniteventyr

Bornholms granit fortæller ikke kun om naturens kræfter. Den rummer også historien om et industrieventyr, der skabte arbejdspladser, tiltrak arbejdskraft og satte Bornholm på landkortet som leverandør af granit til store byggeprojekter i Danmark og udlandet.

Fra midten af 1800-tallet voksede stenindustrien til et vigtigt erhverv på øen. I stenbruddene arbejdede hundredvis af stenhuggere med at sprænge, kløve og tilhugge de tunge stenblokke. Granitten blev blandt andet brugt til Københavns Rådhus, Christiansborg og brosten i tyske storbyer.

Arbejdet var hårdt, men granitten blev en levevej for generationer af bornholmere. Og industrieventyret satte tydelige spor i landskabet. Ved Vang, Moseløkken og Opalsøen kan du stadig se de store udskæringer i grundfjeldet, hvor mennesker gennem årtier arbejdede sig ind i klipperne.

I dag er flere af de tidligere stenbrud blevet til markante naturområder. Opalsøens vand ligger omgivet af høje klippevægge, og i Vang Granitbrud er industrihistorien stadig synlig i landskabet.

Her mødes to fortællinger. Den ene begyndte for mere end en milliard år siden dybt under jordoverfladen. Den anden handler om de mennesker, der langt senere gjorde granitten til arbejde, håndværk og en vigtig del af Bornholms identitet.

Et landskab, der stadig fortæller

Når du først har fået øje på geologien, begynder Bornholms landskab at fortælle på en ny måde.

De mørke striber i gnejsen, de store feldspatkorn i granitten og de lange sprækkedale er alle spor efter kræfter, der har virket gennem ufattelige tidsrum. Og samtidig er de en del af det Bornholm, vi oplever i dag, når vi går langs kysten, finder vej gennem skoven eller sætter os på en klippe og ser ud over havet.