Bornholm Info

Gyldensåen

Gyldensåen på Bornholm snor sig gennem en af øens smukke og fredede sprækkedale. Her bevæger du dig gennem frodig løvskov med klippeblokke, rislende vand og et rigt dyreliv. Gyldenså-dalen er et roligt og mindre besøgt naturområde, hvor du kan opleve Bornholms karakteristiske landskab helt tæt på – især smukt i foråret, når skovbunden blomstrer.

Gratis
Hunde tilladt
Børn, Venner, Min partner, Mig selv
Gyldensåen
Naturområder
Foto: Destination Bornholm

Gyldenså-dalen

Tag en vandretur gennem Gyldenså-dalen, en af øens smukke sprækkedalen.

Gyldenså-dalen er en typisk bornholmsk sprækkedal med naturskav, bestående af bl.a. ask, avnbøg og kirsebær. Urtevegetationen og især forårsfloraen er meget frodig her i dalen.

Gyldensåen er flere steder fyldt med klippeblokke og rummer en fin ørred- og ålebestand. Tæt ved udløbet ses rester af et gammelt fangstanlæg for ørreder.

Lige syd for landevejen er der rester af en dæmning fra et vandmølleanlæg.

Gyldenså-dalen er fredet for at bevare landskabelige og naturvidenskabelige værdier. Ådalen er privatejet, men en offentlig sti fører ca. 1 km ind i dalen.

Parkering

Der er parkeringsmuligheder på landevejen på begge sider at dalen.

Find vej

Bølshavn

3740 Svaneke

Loading map...

Sidst opdateret af::Destination Bornholminfo@bornholm.info

Relaterede produkter