Bornholm Info

Pissebækken

Pissebækken på Bornholms nordvestkyst er et af øens mere skjulte naturspots, hvor du kan opleve et af Danmarks højeste vandfald midt i et råt og dramatisk klippelandskab. Langs kyststien mellem Vang og Hammershus falder vandet ned gennem en frodig sprækkedal omgivet af klipper og sjælden vegetation – en kort, men mindeværdig naturoplevelse.

Gratis
Hunde tilladt
Børn, Venner, Min partner, Mig selv
Pissebækken
Naturområder
Foto: Martin Birk© Destination Bornholm
Pissebækken
Foto: Pauline Loumand© Destination Bornholm

Hvad kan du opleve?

På Bornholm finder du ikke bare Danmarks højeste vandfald (der ligger i Døndalen), men også Danmarks tredje højeste vandfald ved Pissebækken. I sprækkedalen, hvor vandfaldet ligger, vokser der blandt andet blå anemoner, sort radeløv og tarmvridrøn.

Hvor stammer navnet fra?

Man er ikke helt sikker på hvor navnet kommer fra, da vandfaldet har heddet pissebækken siden middelalderen. Men der er især to forklaringer til navnets oprindelse der går igen. En af dem er, at der i de tørre sommermåneder ikke er meget vand i vandfaldet og derved kan vandfaldets stråle, associeres til en mand der “lader” vandet fra toppen af vandfaldet. Den anden forklaring er at vandfaldet skummer meget når det falder ned og dermed ligner det som navnet antyder.

Sådan kommer du til Pissebækken og vandfaldet

Når du går ad kyststien fra Vang og mod nord, gå da fra Vang havn mod nord direkte nede langs vandet. Efter ca. 500 meter når du til vandfaldet og en forholdsvis ny trætrappe. Går du op ad trappen og fortsætter til venstre, er du på kyststien mod nord (Hammershus) igen.

Find vej

På kysten nord for Vang Havn

3790 Hasle

Loading map...

Sidst opdateret af::Destination Bornholminfo@bornholm.info

Relaterede produkter