Bornholm Info

Cykelrute: Gravel, Svaneke loop

Fra havnekanten i Svaneke, op i bakkerne over byen, mellem marker og læhegn. Efter en rundtur i dele af Paradisbakkerne, og den mindre besøgte og mere øde østlige del af Almindingen, går turen tilbage ad mark- og små landeveje.

Gratis
Hunde tilladt
Venner, Min partner, Mig selv

Fakta om ruten

Længde: 41,7 km
Underlag: ca. 70 % grus og 30 % asfalt
Højdemeter: ↑ 236 ↓ 238
Bedst egnet for: Gravel cykler
Tid: 4 timer

Rutebeskrivelse

Du starter ruten omgivet af den hyggelige by Svanekes mange cafeer, restauranter og butikker. Via mindre veje klatrer du langs bindingsværkshuse op til den smukke Svaneke kirke.

Herfra går det via småveje og grusveje op mod Paradisbakkerne. En opstigning der om sommeren kan være idyllisk med marker i fuldt flor, mens den i ydersæsonerne kan være nærmest det modsatte; Vindomsust og uden læ. Begge dele har dog sin charme, og lige meget hvad rammer man skovens læ og ro.

I Paradisbakkerne følger du den officielle cykelvej, og mindre grusveje ind mod Almindingen. Her laver du en stor bue ad små grusveje, hvorefter du vender cyklen tilbage mod Svaneke.

På tilbagevejen kører du forbi stien der fører til Rokkesten, hvis du skulle have lyst til, at stille cyklen og se den.

Tilbage går det, og denne gang nedad, ad grus-og småveje mod Svaneke med bredt view udover Østersøen.

Tilbage i Svaneke er der rig mulighed for at slutte turen med en is eller lidt god mad og drikke. Og måske en tur i havet.

Ruten kan kombineres med Almindingen Big Loop eller Hagemyr and beyond, for en længere tur.

Læs mere
Faciliteter
  • Længde i km.: 41,7 km.
  • Højdemeter: ↑ 236 ↓ 238
  • Sværhedsgrad: Egnet for gravel bikes
  • Bike Friends

Find vej

Kirkepladsen 2

3740 Svaneke

Loading map...

Sidst opdateret af::Destination Bornholminfo@bornholm.info

Relaterede produkter