Bornholm Info

Svaneke kirke

Svaneke Kirke er en af Bornholms mest karakteristiske kirker med sin smukke rosa farve og høje placering over byen. Her får du både en historisk oplevelse og en fantastisk udsigt over Svaneke og Østersøen. Kirken er et oplagt stop, når du udforsker den stemningsfulde købstad.

Gratis
Børn, Venner, Min partner, Mig selv
Svaneke Kirke
Svaneke, Bornholm
Kirker og klostre
Foto: Destination Bornholm
Svaneke Kirke
Foto: Destination Bornholm

Den rosa kirke over Svaneke

Højt over Svanekes tage ligger byens karakteristiske rosa kirke. Svaneke Kirke finder du i den sydøstlige del af byen, omkring 18 meter over havet, hvor den har været en del af bybilledet gennem flere århundreder.

Kirken har ændret udseende ad flere omgange, men sporene efter dens lange historie er stadig synlige. I kirkens sydmur kan du se en rest af den oprindelige kirke, som var en lav, firkantet bygning. Kirkens fundament stammer fra 1500-tallet, mens det spåntækte spir kom til i 1789.

Gennem tiden har kirken blandt andet haft to våbenhuse. De blev revet ned i 1837, da den nuværende hovedindgang blev indrettet, men inden da nåede det nordlige våbenhus at få en noget anderledes funktion: I en periode i 1700-tallet blev loftet nemlig brugt som krudtmagasin.

Den rosa farve, som i dag gør kirken let genkendelig mellem Svanekes øvrige huse, kom til ved en senere restaurering og tager afsæt i en farve, der var på mode i anden halvdel af 1800-tallet.

Læg vejen forbi Svaneke Kirke på din tur gennem byen, og gå på opdagelse i de små spor efter kirkens historie. Kirken er åben hele året fra 08:00 til solnedgang.

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Toilet

Find vej

Kirkepladsen 2

3740 Svaneke

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:Destination Bornholminfo@bornholm.info

Nysgerrig på flere oplevelser?