Bornholm Info

8 bornholmske kulturmuseer du bør opleve

Gå på opdagelse på kulturmuseerne på Bornholm, og kom tæt på øens historie. I gamle huse, værksteder og samlinger møder du fortællinger om kunst, håndværk, hverdagsliv og mennesker, der har sat spor på Bornholm gennem tiden.

Udstilling på Gudhjem Museum
Foto: Destination Bornholm

Bornholm byder på mange oplevelser inden for museer og kultur. Øens historie og kulturarv kan mærkes på de mange forskellige museer, der hver især åbner døren til en særlig del af Bornholm.

Her kan du opleve alt fra keramik og kunsthåndværk til lokalhistorie, forfatterliv, forsvarshistorie og gamle tekniske samlinger. Uanset om du er nysgerrig på øens håndværkstraditioner, kunstneriske arv eller hverdagsliv gennem tiden, er der meget at gå på opdagelse i.

8 kulturmuseer på Bornholm

Her får du inspiration til 8 kulturmuseer på Bornholm, hvor du kan komme tættere på øens historie, mennesker og særlige fortællinger.

Draken jetfly med børn i cockpittet
Foto: Bornholms Tekniske Samling

Bornholms Tekniske Samling

Oplev Bornholms Tekniske Samling i Rutsker – et museum for hele familien med teknik, nostalgi og hverdagshistorie gennem de sidste 150 år. Mere end 4.000 m² udstillinger venter både inde og ude.
Læs mereLæs mere "Bornholms Tekniske Samling"
Tak for besøget på Hjorths Fabrik
Foto: Justine Høgh© JH- Photography

Keramikmuseet Hjorths Fabrik

Oplev Hjorths Fabrik i Rønne – Bornholms ældste keramikfabrik fra 1862, hvor håndværk og keramiktraditioner stadig lever videre i de historiske fabriksbygninger. Gå på opdagelse i gamle værksteder, oplev levende keramikproduktion og få indblik i mere end 150 års bornholmsk keramik- og kulturhistorie.
Læs mereLæs mere "Keramikmuseet Hjorths Fabrik"
Martin Andersen Nexø Museet
Foto: Stefan Asp

Martin Andersen Nexøs Mindestuer

Besøg Andersen Nexøs Hus i Nexø og træd ind i fortællingen om en af Danmarks mest kendte forfattere. Det lille museum giver et indblik i Martin Andersen Nexøs liv, hans opvækst på Bornholm og de værker, der gjorde ham kendt langt ud over Danmarks grænser.
Læs mereLæs mere "Martin Andersen Nexøs Mindestuer"
Bornholms Center for Kunsthåndværk - Grønbechs Gård
Foto: Bornholms Center for Kunsthåndværk - Grønbechs Gård

Bornholms Center for Kunsthåndværk - Grønbechs Gård

Besøg Grønbechs Gård i Hasle og oplev moderne bornholmsk kunsthåndværk i historiske pakhusbygninger ved havnen. Her møder keramik, glas, tekstil og design stemningsfulde omgivelser, caféhygge og skiftende udstillinger fra både bornholmske og internationale kunsthåndværkere.
Læs mereLæs mere "Bornholms Center for Kunsthåndværk - Grønbechs Gård"
Bornholms Forsvarsmuseum
Foto: Destination Bornholm© Bornholms Forsvarsmuseum

Bornholms Forsvarsmuseum

Besøg Bornholms Forsvarsmuseum i Rønne og oplev fortællinger fra Bornholms dramatiske historie – fra middelalderen til Den Kolde Krig. Her venter militærkøretøjer, historiske genstande og spændende oplevelser for både børn og voksne.
Læs mereLæs mere "Bornholms Forsvarsmuseum"
Oluf Høst Museet
Foto: Oluf Høst Museet

Oluf Høst Museet

Besøg Oluf Høst Museet i Gudhjem og oplev kunstnerens tidligere hjem midt mellem klipper, haver og havudsigt. Her kan du gå på opdagelse i Oluf Høsts stemningsfulde malerier og opleve det særlige lys og landskab, som inspirerede en af Bornholms mest kendte kunstnere.
Læs mereLæs mere "Oluf Høst Museet"
Olga Lau, maleri
Foto: Stefan Asp© Gudhjem Museum

Gudhjem Museum

Besøg Gudhjem Museum og oplev kunst, lokalhistorie og bornholmsk stemning i de gamle stationsbygninger midt i Gudhjem. Her venter skiftende kunstudstillinger, hyggelige omgivelser og en smuk museumspark med udsigt over Østersøen.
Læs mereLæs mere "Gudhjem Museum"
DBJ Museum
Foto: -

DBJ Museum - De bornholmske Jernbaner

Oplev Bornholms jernbanehistorie på DBJ Museum i Nexø. Gå på opdagelse i historiske vogne, spændende fortællinger og et autentisk jernbanemiljø for hele familien.
Læs mereLæs mere "DBJ Museum - De bornholmske Jernbaner"

Flere museer og oplevelser på Bornholm

Brug gerne guiden som inspiration, men lad den ikke være hele museumsrejsen. Bornholm har mange stærke museumsoplevelser, og flere af dem ligger uden for denne guide. 

Besøg for eksempel Bornholms Kunstmuseum ved Helligdomsklipperne, Melstedgård og Madkulturhus gaarden i Gudhjem, Bornholms Museum i Rønne eller NaturBornholm i Aakirkeby, og oplev endnu flere sider af øens kunst, historie, natur og madkultur.

Hammershus Besøgscenter
Museer

Hammershus Besøgscenter

Ruth Campau, Bornholms Kunstmuseum
Museer

Bornholms Kunstmuseum

Gudhjem, Bornholm

Moseløkken Stenbrudsmuseum
Museer

Moseløkken Stenbrudsmuseum

Goddag til pajan på gården
Museer

Melstedgård - et levende gårdmuseum

Gudhjem, Bornholm

NaturBornholm
Museer

NaturBornholm

Olga Lau, maleri
Museer

Gudhjem Museum

Bornholms Automobilmuseum
Museer

Bornholms Automobilmuseum

By- og Havemuseet Erichsens Gård
Museer

Erichsens Gård