
Oplev Allinge-Sandvig
Tvillingebyer, klippekyst og Folkemøde
Allinge-Sandvig - Tvillingebyerne på Nordbornholm
Allinge-Sandvig ligger på Nordbornholm, hvor granitten går helt ud til havet, og hvor to gamle kystbyer er vokset sammen til ét levende ferieområde.
Her kan du gå fra havn til strand, fra små gader til store udsigter og fra byliv til klippelandskab på få minutter. Allinge og Sandvig har hver deres rytme, men tilsammen giver de en særlig fornemmelse af Nordbornholm. Tæt på naturen, tæt på historien og tæt på det liv, der opstår, når mennesker mødes ved havet.

To byer med hver sin stemning
Allinge har havnen, butikkerne, spisestederne og det byliv, mange kender fra sommeren. Her ligger røgerier, caféer og små steder, hvor du kan tage en pause med udsigt til både havn og klipper.
Sandvig har en roligere tone. Her ligger stranden ved foden af Hammerknuden, tæt på havnen, promenaden og de stier, der fører videre ud i det nordbornholmske landskab. Det er et godt sted at begynde dagen med en dukkert eller slutte den med en langsom tur langs vandet.
Mellem de to byer mærker du, hvordan afstandene på Bornholm ofte er korte, men oplevelserne skifter hurtigt. Et hjørne, en trappe, en sti eller en ny udsigt kan ændre hele stemningen.
Fra granitbrud til blå sø
Opalsøen ligner i dag en stille natursø mellem klipperne ved Hammerknuden. Men søen er ikke skabt af naturen alene. Her blev der tidligere brudt granit, og da arbejdet stoppede, blev det gamle stenbrud langsomt fyldt med vand. Derfor står de stejle klippevægge stadig omkring søen som spor efter den tid, hvor granitten var en vigtig del af livet og arbejdet på Nordbornholm.
Sandvig Strand, Hammerknuden og de store udsigter
Sandvig Strand ligger ved foden af Hammerknuden og er et naturligt samlingspunkt på varme dage. Her er sand, lave klipper og kort vej til både is, kaffe og en tur videre ud i naturen.
Fra stranden kan du gå mod Hammerknuden og Opalsøen, hvor landskabet bliver mere råt. Klipper, stier, udsigter og åbent hav følger dig rundt i terrænet. Det er en af de steder på Bornholm, hvor du mærker øens nordspids tydeligt.
Du behøver ikke gå langt for at få følelsen af at være ude. I Allinge-Sandvig begynder naturen næsten, hvor byen slipper.


Hammershus
Ikke langt fra Aakirkeby åbner Ekkodalen sig mellem skov og stejle klippevægge. Her føles Midtbornholm vildere. Stien følger dalen gennem Almindingen, hvor træerne står tæt, og klipperne rejser sig som mørke rygge i landskabet. Det er et sted, hvor man mærker Bornholm med kroppen. I lyden af skridt på skovbunden, i ekkoet mellem klipperne og i roen, der falder, når byen er kommet på afstand. Ekkodalen er oplagt som en kort tur fra Aakirkeby, men den kan også være begyndelsen på en længere dag i Almindingen. Herfra kan du følge stierne videre mod udsigtspunkter, borge og de store skovrum midt på øen.
Kom nærmereMadsebakke og sporene i klippen
Tæt på Allinge ligger Madsebakke, et af Nordens største områder med helleristninger. Her kan du se spor fra bronzealderen direkte i klippen.
Motiverne er ikke altid nemme at få øje på. Og måske er det netop en del af oplevelsen. Du skal standse op, kigge efter og lade øjnene vænne sig til klippens flade. Skibe, soltegn og skålgruber ligger som små tegn fra mennesker, der stod her længe før nutidens byliv.
Madsebakke er en stille kontrast til sommerens travle dage i Allinge. Et sted, hvor historien ikke råber, men ligger lige under overfladen.
Kig efter skibene i klippen
Ved Madsebakke ligger historien direkte i granitten. Her kan du se helleristninger fra bronzealderen med skibe, soltegn og små fordybninger i klippen. Motiverne kræver lidt ro at få øje på. Du skal tæt på, kigge efter linjerne i stenen og lade øjnene vænne sig til klippens flade. Når skibene først viser sig, bliver stedet mere end et stop på turen. Det bliver et lille møde med mennesker, der stod her længe før Allinge blev den by, vi kender i dag.


Når Allinge bliver til Folkemødet
Allinge er tæt forbundet med Folkemødet. Hvert år i juni bliver byen fyldt med samtaler, scener, debatter og mennesker fra hele landet. Folkemødet giver Allinge en særlig rolle på Bornholm. I nogle dage bliver byen et mødested for demokrati, fællesskab og åbne samtaler under åben himmel.
Læs mereSpis, smag og gør små stop i byen
Allinge-Sandvig er et godt sted at lade måltiderne forme dagen. Du kan gå efter røget fisk, is, kaffe, en frokost i byen eller en middag efter en tur langs kysten.
Her er mad og pauser tæt forbundet med omgivelserne. Et bord i solen. En hurtig is på vej mod stranden. En kop kaffe før turen mod Hammerknuden. En aftensmad, når lyset falder på klipperne.
Det behøver ikke være stort for at være godt. Mange af de bedste stop i Allinge-Sandvig er dem, der passer naturligt ind mellem strand, by og vandretur.
Shopping i Allinge-Sandvig
I Allinge-Sandvig finder du små butikker, sommeråbne steder og lokale stop, der passer godt til en rolig tur gennem byen.
Shopping her handler ikke om lange handelsgader, men om at gå på opdagelse. Kig efter brugskunst, tøj, bornholmske specialiteter, små gaver og det, der dukker op undervejs.
Allinge har det største udvalg og mest byliv, mens Sandvig især er oplagt som en del af en dag med strand, café og natur. Sammen giver byerne plads til både det praktiske og det lidt mere spontane.


Overnatning i Allinge-Sandvig
Du kan bruge Aakirkeby som rolig base for en aktiv ferie med vandring, cykling og ture i skoven. Eller som et praktisk udgangspunkt, hvor du kan bevæge dig ud i flere retninger og stadig vende tilbage til byen, når dagen skal lande. Det særlige er netop placeringen. Her er du ikke bundet til én kyst eller ét hjørne af øen. Du bor midt i landskabet, tæt på stierne, historien, smagene og de små afstikkere, der gør Bornholm større, jo mere du går på opdagelse.
Find gode overnatningsmuligheder herUdflugter og vandreture fra Allinge-Sandvig
Allinge-Sandvig er et godt sted at begynde, hvis du vil opleve Nordbornholm til fods eller på cykel.
Du kan gå mod Hammerknuden, Opalsøen, Madsebakke og Hammershus. Du kan følge kysten, tage småveje gennem landskabet eller vælge en kortere tur mellem strand, havn og klipper.
Hammerknuden Rundt er en af de klassiske vandreture i området. Den fører dig gennem kuperet klippelandskab med udsigt til havet og Bornholms nordspids. Vælg gode sko og tag dig tid, for her er både terrænet og udsigterne en del af oplevelsen.
Oplev mere af Nordbornholm
Allinge-Sandvig samler mange af de oplevelser, der gør Nordbornholm særligt. Her er klippekyst, strand, byliv, Folkemøde, små butikker, spisesteder, overnatningssteder og korte veje ud i naturen.
Du kan begynde dagen i Sandvig, gå mod Hammerknuden og Opalsøen, tage videre til Hammershus eller blive i byen og lade små stop forme dagen. En kop kaffe, en butik du ikke havde planlagt, en tur langs havet eller en pause på klipperne.
Det særlige ved Allinge-Sandvig er, at oplevelserne ligger tæt. Byerne, naturen og historien hænger sammen, så du kan følge din nysgerrighed fra sted til sted.
På sporet af Krølle-Bølle
Allinge-Sandvig er hjemsted for øens kendte underjordiske troldeunge, Krølle-Bølle. Sagnet fortæller, at han bor dybt inde under det lyngklædte Langebjerg i Sandvig sammen med sin troldefamilie. Hver nat ved midnatstid, når den store klippe åbner sig, drager han ud på eventyr på Nordbornholm. Tag familien med en tur op på Langebjerg og mærk den magiske stemning - det er her, fortællingen om Bornholms underjordiske trolde bliver levende.











