Nylars kirke - Nylars rundkirke
Oplev Bornholms bedst bevarede rundkirke, hvor middelalderens kirke og forsvarsværk mødes. Kalkmalerierne omkring midtersøjlen fortæller historien om Adam og Eva, og i kirken kan du se to af øens runesten.

Nylars Rundkirke er Bornholms bedst bevarede kirke
Nylars Rundkirke er Bornholms bedst bevarede rundkirke og er bestemt et besøg værd.
Nylars Rundkirke vidner endnu mere end de andre kirker på Bornholm om en fortid som forsvarsværk - og betragtes som den bedst bevarede kirke. Nylars Rundkirke menes at være opført i år 1160 og de flotte kalkmalerier omkring midtersøjlen fortæller om Adam og Evas skabelse, fald og forvisning fra Paradis.
Nylars Rundkirke på Bornholm er indviet til Sct. Nicolaus af Myra - de søfarendes skytshelgen. I kirken finder du bl.a. også to af Bornholms i alt ca. 40 runesten.
Når du besøger Nylars Rundkirke kan du se kirkens specielle spåntag. Kirken har ikke altid haft det udseende, den har i dag, da det høje spidse spåntag først blev bygget i det 16. århundrede. Der er gratis adgang til Nylars Rundkirke - kirken er dog lukket i forbindelse med kirkelige handlinger.
Faciliteter
- Toilet
Sidst opdateret af:Destination Bornholminfo@bornholm.info

