Storms Rum
Gå på opdagelse i lys, lampedesign, kunst og interiør hos Storms RUM på den gamle familiegård Knarregård uden for Nexø. Her møder du blandt andet de bornholmsk håndbyggede Bay&Storm-lamper og Charlotte Storms personlige univers af nyt og gammelt interiør.

Lys, lampedesign og interiør på Knarregård
Kig indenfor hos Storms Rum på den gamle familiegård Knarregård uden for Nexø. Her har Charlotte Storm skabt sit eget univers af lys, design, kunst og interiør i rustikke gårdrammer med en personlig og nordisk stil.
En central del af Storms RUM er Bay&Storm – en serie af rå jernlamper, som Charlotte Storm har udviklet sammen med lysarkitekt Asger Bay Christiansen, og som håndbygges på Bornholm. Her kan du opleve lamperne i de omgivelser, de er tænkt til, og få personlig rådgivning om lys og indretning.
I butikken kan du også gå på opdagelse i billedkunst, tekstiler, kurve, krukker, møbler og andet nøje udvalgt interiør – en blanding af nyt og gammelt, hvor materialer, håndværk og personlige historier er en del af oplevelsen.
Storms RUM danner desuden ramme om forskellige langbordsevents, hvor gården, indretningen og det lange bord bliver en del af oplevelsen.
Kontaktoplysninger
Sidst opdateret af:Destination Bornholminfo@bornholm.info








