Pyttegården
Bo med udsigt over Østersøen og Christiansø på Pyttegården mellem Gudhjem og Svaneke. De rummelige ferielejligheder ligger tæt på klippekysten og har masser af plads til familieliv, leg og naturoplevelser – og Pyttegården tager imod gæster hele året.

Ferielejligheder med havudsigt mellem Gudhjem og Svaneke
Bo højt i det bornholmske landskab med udsigt over Østersøen og Christiansø. Pyttegården ligger blot 300 meter fra klippekysten mellem Gudhjem og Svaneke og byder på rummelige ferielejligheder i rolige, grønne omgivelser – med naturen lige uden for døren og nogle af Østbornholms mange oplevelser inden for kort afstand.
Ferielejlighederne er indrettet til både par, familier og flere generationer, der holder ferie sammen. Alle lejligheder har egen balkon eller terrasse med havemøbler, og på den 17.000 m² store grund er der god plads til både afslapning, leg og fælles feriestunder blandt blomster, frugttræer og bærbuske.
Plads til familieliv og ferie i naturen
For børn er der store græsarealer og legeplads med blandt andet klatretårn, rutsjebane, gynger, trampolin samt mulighed for boldspil. De kan også være med til at fodre Pyttegårdens to får, og i lejlighederne findes bøger og spil. Babysenge og højstole kan lånes.
Fra Pyttegården er der kort vej til både kyst, skov og nogle af Østbornholms særlige naturområder. Tag eksempelvis til stranden ved Melsted eller Listed, oplev Stavehøl og Randkløve Skår eller brug ferielejligheden som base for vandre- og cykelture. Pyttegården er desuden en del af Outdoor Friends Bornholm.
Ferie hele året – også med hund
Pyttegården tager imod gæster hele året, og lejlighederne er opvarmede. Flere har desuden brændeovn, så stedet egner sig både til sommerferien og til et ophold på Bornholm i de køligere måneder.
Hunde er velkomne i udvalgte ferielejligheder, og der kan lånes både madskåle og tæpper.
God plads til grupper
Rejser I flere sammen, er Pyttegården også velegnet til større fællesskaber. Storfamilier, vennegrupper, klubber og virksomheder kan bo samlet, og Pyttegården har kapacitet til grupper på op til 38 personer.
Kontaktoplysninger
Faciliteter
- Egen parkeringsplads
- Legeplads
Kapacitet
- Senge: 52
Sidst opdateret af:Destination Bornholminfo@bornholm.info








