Lørdagsforedrag
Dyk ned i historien om dansk efterretning og forsvarsstrategi fra 1864 til 1. Verdenskrig. Kristian Bruhn giver et letforståeligt overblik over krigsfrygt, krigsforberedelser og Bornholms rolle i datidens trusselsanalyser.

Find vej
Sankt Mortens Gade 29
Bornholms Museum - Sankt Mortens Gade 29 - Rønne
3700 Rønne
Efterretningstjenesten og forsvarsstrategien fra 1864 til 1. Verdenskrig
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) blev skabt i midten af 1800-tallet under navnet ”det hemmelige Efterretningsvæsen”.
Foredraget giver et letforståeligt overblik over de lange linjer fra oprettelsen og frem til 1. Verdenskrig. Foredraget er baseret på bogen Rigets overlevelse og det kommende bind 2. Det er både en historie om skæg og blå briller, men det er også historien om det mest alvorlige: krigsfrygt og krigsforberedelser.
Historien gentager sig aldrig, og de daværende trusselsanalyser og forsvarsstrategier var baseret på en helt anden teknologi, men følelsen af førkrigstid er alligevel genkendelig. Vi skal se på operationsplaner mod Danmark, og selvfølgelig hvilken rolle Bornholm spillede i trusselsanalyserne og forsvarsstrategierne.
Ved postdoc Kristian Bruhn, Københavns Universitet.
Sidst opdateret af:Destination Bornholminfo@bornholm.info
