Bornholm Info

Hammerhavn

Hammerhavn på Bornholm er en af øens mest stemningsfulde havne, smukt placeret mellem klipperne lige under Hammershus. Her mødes rå natur og kulturhistorie i et område, der både rummer spor fra Bornholms graniteventyr og giver adgang til fantastiske oplevelser langs kysten. Med sin lille strand, rolige vand og udsigt til de dramatiske klipper er Hammerhavn et oplagt stop – både for afslapning og eventyr.

Gratis
Hunde tilladt
Børn, Venner, Min partner, Mig selv
Hammerhavn
Lystfiskeri
Foto: Destination Bornholm© Hammerhavn

Hammerhavnen og Hammershus

Lige syd for Hammerknuden kommer du til den helt specielle Hammerhavn, som oprindelig var anløbssted for Hammershus. Havnen blev anlagt i 1891 for udskibning af granit fra Hammerværket og den fungerede som sådan til 1974.

Hammerhavnen og Mulighedernes Land

I forbindelse med projektet "Mulighedernes Land" på Bornholm - et projekt mellem Realdania og Bornholms Regionskommune - blev der i 2012 opført tre mindre træhuse på Hammerhavnen, der giver nye og bedre muligheder for havnens gæster og dermed også mere liv. I bygningerne finder du en kiosk, et fælleshus for foreninger samt en servicebygning. Træhusene er meget karakteristiske med særligt spidse og skæve tage, der refererer til de nærliggende højdedrag, nemlig Hammerknuden og Hammershus.

Hammerhavnens granithistorie

Hammerhavnens særlige historie som udskibningshavn for granit fra granitbrydningen på Hammerknuden bliver også synliggjort i forbindelse med projektet "Mulighedernes Land". Store dele af det oprindelige havneanlæg er blevet genskabt, og en vigtig del af den bornholmske granithistorie på Nordbornholm er igen blevet gjort synlig.

Strand og bådfart ved Hammerhavnen

Ved Hammerhavnen finder du også en skøn lille sandstrand inderst i havnen samt en bådebro, hvorfra du med små både kan opleve spændende ture langs klippekysten neden for Hammershus. Hvis havet er stille, sejler du med de små både ind i den smalle klippehule, Våde Ovn. En guidet havkajak- eller SUP-surf-tur med Eastwind kunne måske også friste.

Læs mere
Kontaktoplysninger

Find vej

Sænevej 3

3770 Allinge

Loading map...

Sidst opdateret af::Destination Bornholminfo@bornholm.info

Relaterede produkter