Fotoudstilling med Anne og Carsten Skjerk
Kom tæt på vilde dyr, mennesker og natur gennem Anne og Carsten Skjerks fotografier fra Sydafrika og Mauritius. Hos Ølhuzed i Hasle vises billederne fra parrets rejse i 2005 for første gang offentligt.

Oplev Anne og Carsten Skjerks fotografier fra Sydafrika og Mauritius hos Ølhuzed i Hasle. Billederne stammer fra parrets rejse i 2005, hvor de fejrede deres kobberbryllup. Ingen af billederne har tidligere været vist offentligt.
Fotografierne er taget på safariture i jeep og på bush walks til fods. Motiverne er først og fremmest vilde dyr, men også mennesker og den afrikanske natur. Enkelte billeder fra Mauritius giver en mere luksuriøs kontrast til safarioplevelserne.
Anne og Carsten har boet i Hasle siden 2008. Begge har en mangeårig passion for fotografiet og var aktive medlemmer af Næstved Fotoklub, allerede før digitalkameraet gjorde sit indtog.
Fernisering fredag den 13. november kl. 16.00
Ved ferniseringen den 13. november 2026 fortæller Anne og Carsten om rejsen og oplevelserne bag billederne, blandt andet rørende og nervepirrende møder med vilde dyr på deres ture til fods.
Udstilling til og med den 11. december
Udstillingen kan ses fra den 13. november til og med den 11. december 2026. Kom forbi Ølhuzed, se billederne og nyd en øl under besøget.
Kontaktoplysninger
Sidst opdateret af:Destination Bornholminfo@bornholm.info
