Bornholm Info

Fabers

Kig indenfor hos Fabers, hvor kunst, kaffe og fællesskab mødes under samme tag. Gå på opdagelse i kunsten, nyd en nøje brygget kaffe i bornholmsk keramik, eller oplev huset til koncerter, samtalesaloner og andre arrangementer.

Aftenstemning
Allinge, Bornholm
Cafeer
© FabersFoto: Semko Balcerski

Kunst, kaffe og fællesskab

Hos Fabers mødes kunst, kaffe og mennesker under samme tag. Gå på opdagelse i kunsten på væggene, slå dig ned over en god kop kaffe, eller kig forbi til en koncert, samtalesalon eller et af de andre arrangementer, der løbende finder sted i huset.

Kunst, du må komme tæt på

Kunsten hos Fabers er for alle – også dig, der ikke ved en masse om kunst på forhånd. Kig, gå på opdagelse og find dine egne favoritter blandt værkerne på væggene. Kunsten er til salg, hvis du får lyst til at tage et værk med hjem. Ellers kan du nøjes med oplevelsen.

Kaffe, der bliver nørdet med

Kaffen får også stor opmærksomhed hos Fabers. Den brygges på nyristede, økologiske kaffebønner fra Perus højland og vand, der filtreres til den rette hårdhedsgrad, inden Zoë fuldender kaffeoplevelsen med baristaens sikre hånd. Selv koppen er en del af oplevelsen – kaffen serveres i bornholmsk keramik af Anne Mette Hjortshøj.

Et hus for mennesker og fællesskaber

Fabers er skabt som et sted, hvor mennesker mødes. Café, kunst, koncerter, samtalesaloner og andre arrangementer fylder huset med liv og giver forskellige grunde til at kigge indenfor – også flere gange.

Børn er også velkomne, så tag dem gerne med og oplev, hvad der sker hos Fabers, når du er på Bornholm.

Læs mere

Find vej

Kirkestræde 11

3770 Allinge

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:Destination Bornholminfo@bornholm.info