Bornholm Info

Emmelie de Forest

Europas sangskat får nyt liv i en intim triokoncert med personlige fortællinger. Hør Emmelie de Forest fortolke Eurovision-klassikere fra blandt andet 1960’erne og 1970’erne side om side med Only Teardrops og nyere sange fra hendes eget univers.

Datoer og tider

4 December 2027Lørdag
08:00 PM
Emmelie de Forest
Rønne, Bornholm
Det sker
Foto: Destination Bornholm

Find vej

Store Torv 6

3700 Rønne

Find vej
Loading map...

Fra Dansevise til Only Teardrops – sangene der rørte Europa

Emmelie de Forest inviterer publikum med på en personlig musikalsk rejse gennem de sange, der har formet hende som menneske og kunstner. Koncerten finder sted på Musikhuzet den 4. december 2027 kl. 20.00.

Siden sejren ved Eurovision Song Contest i 2013 har Emmelie optrådt over hele Europa – fra koncertsale og symfoniorkestre til festivaler, tv-shows og store livearrangementer. Med Fra Dansevise til Only Teardrops vender hun blikket mod den musikalske arv, der har været med til at forme hendes egen kunstneriske rejse.

Med udgangspunkt i Eurovisions sangskat, særligt fra 1960’erne og 1970’erne, fortolker hun sange, hun er vokset op med og har hentet inspiration fra. Publikum kan høre nye fortolkninger af blandt andet Dansevise, To lys på et bord, Poupée de cire, poupée de son, Volare og Eres tú (Rør ved mig).

Favoritter fra senere årtier som Främling, Danse i måneskin og Fra Mols til Skagen flettes sammen med Emmelies egne sange, herunder vindersangen Only Teardrops og nyere materiale fra hendes eget univers.

Gennem personlige fortællinger og intime arrangementer mødes franske, italienske, spanske, svenske, engelske og danske sange. Undervejs fortæller Emmelie om sangene, historierne bag dem og deres betydning for hendes egen musik og kunstneriske identitet.

Koncerten er ikke et traditionelt Grand Prix-show. På scenen står Emmelie de Forest sammen med to musikere i et intimt trioformat med klaver, guitar, mandolin, dobro, autoharpe og flerstemmige vokaler. De store melodier, fortællingerne og den europæiske sangtradition er i centrum.

Læs mere

Sidst opdateret af:Destination Bornholminfo@bornholm.info

Nysgerrig på flere oplevelser?