Den Gule Svane
Bo i hyggelige ferielejligheder mellem marker og strand på Den Gule Svane syd for Rønne. Her venter ro, nærvær og et autentisk møde med det bornholmske hverdagsliv.


Mærk det bornholmske hverdagsliv i hyggelige ferielejligheder mellem marker og strand.
Syd for Rønne mellem marker og enge ligger Den Gule Svane – et charmerende gæstehus med kort afstand til Arnager, stranden og Bornholms smukke cykel- og vandreruter.
Gæstehuset har til huse i en tidligere landsbyskole fra 1888, som nænsomt er blevet omdannet til hyggelige ferielejligheder med egen indgang, terrasse og mulighed for selvforplejning. Her bor du i rolige omgivelser med plads til at sætte tempoet ned og nyde ølivet. De fire lejligheder – Æbleblomsten, Loftet, Kirsebær- og Figenstudiet – er indrettet med fokus på komfort og hjemlig atmosfære. Ønsker du en ekstra god start på dagen, kan morgenmaden leveres direkte til døren.
Den Gule Svane er et oplagt udgangspunkt for at opleve Bornholm på to hjul eller til fods. De lange sandstrande ved Arnager og Boderne ligger inden for rækkevidde, ligesom Rønne, golfbanen og mange af øens øvrige oplevelser. Bag Den Gule Svane står værtsparret Sofie og Diedrik, som med personlig service og lokalkendskab gør deres bedste for at få gæster til at føle sig hjemme fra første dag.
Kontaktoplysninger
- Email: info@bornholmbnb.com
- Phone: +45 6014 4399
Sidst opdateret af:Destination Bornholminfo@bornholm.info