Cykelrute: Gravel, Røtsker Rundfarten
Denne rute kombinerer Rø plantage og Rutsker højlyngs naturområder. Ruten starter i Østerlars og slutter i Rø Plantage. De to naturområder ligger nord for Almindingen og forbinder således Den store skov i midten med øens nordlige naturområder.
Fakta om ruten
Længde: 34 km
Underlag: ca. 70 % grus og 30% asfalt
Højdemeter: ↑ 257 ↓ 250
Tid: 3 timer
Bedst egnet til: Gravel cykler
Rutebeskrivelse
Fra Østerlars Rundkirke passerer du kort efter Kobbeåens vandfald. Forskellige grusveje og småveje fører én op i terrænet omkring Rø Plantage. Her tager du et nordligt sving ved den smukke opdæmmede sø Søndre Borgedal et nordligt sving, og kører ad kuperede grusveje gennem den nordlige del af Rø Plantage.
Efter Rø Plantage rammer du forskellige grusveje, og passerer også den smukke sprækkedal Kleven. Tæt herved kan du stille cyklen og følge skiltene til højlyngsmosen Spellinge Mose.
Flere grusveje og småveje fører til Rutsker Højlyng, og vel ude af den rammer du småveje, der fører tilbage mod Rø Plantage.
Her gennemkører du den sydøstlige del af Rø Plantage, hvorefter turen slutter tilbage ved Søndre Borgedal. Du kan enten trille (ned ad bakke) tilbage Østerlars, eller måske pege cyklen mod Gudhjem til en is eller en kop kaffe.
Her kan du, via den officielle cykelrute, overkommeligt komme tilbage til Østerlars.
Turen kan kombineres med både Nordlandet Grande Loop og Højlandet Loop. Ruten følger, udover små og store grusveje, mindre småveje for at forbinde de forskellige områder.
Faciliteter
- Længde i km.: 34 km
- Højdemeter: ↑ 257 ↓ 250
- Sværhedsgrad: Bedst egnet for gravelcykler
- Bike Friends
- Del af rute
Find vej
Vietsvej 25
3760 Gudhjem
Sidst opdateret af::Destination Bornholminfo@bornholm.info




