Bornholm Info

Bornholms Madkulturhus

I Danmarks første regionale Madkulturhus kan du blive klogere på den bornholmske mad. Bygningen er også samlingen af de bornholmske fødevareproducenter.

Her kommer du selv på arbejde

Lige ved siden af Landbrugsmuseet Melstedgård ligger Bornholms madkulturhus, hvor du kan opleve og lære noget om bornholmske madspecialiteter. Madkulturhuset er ikke en restaurant, men et sted, hvor du selv “kommer på arbejde” og tilbereder maden under kyndig vejledning af madkulturhusets eksperter og historikere i forbindelse med forskellige madkurser eller temadage/-aftener.

Brug vores kalender

Hold dig opdateret på de forskellige åbne og lukkede arrangementer via kalenderen på vores hjemmeside, eller se med på vores Facebook-side, om hvornår vi har et kursus eller en workshop, der passer lige til dig.

Handicapvenlig attraktion

Adgang for kørestole: Ja*

Handicapparkering: Ja, bagsiden af huset

Handicaptoilet: Ja

* Dog begrænsede muligheder på nogle arealer, ring for yderligere information.

Fødevareproducenternes hus

Bornholms madkulturhus er også (i regi af Gourmet Bornholm) de Bornholmske fødevareproducenters hus, som bruges til alt fra udvikling og læring og til networking og nytænkning. Huset kan også bruges til forskellige interne og eksterne arrangementer.

Gårdbutik og Cafe Skafferiet

I den nænsomt renoverede gårdbutik Skafferiet – den gamle “gårdkonen” på landbrugsmuseet – kan du købe mange af de varer, som de Bornholmske fødevareproducenter fremstiller. Butikken tilbyder et hav af lækkerier, delikatesser og gode bornholmske råvarer.

Hør den spændende fortælling om Melstedgård - for børn!

Tryk play og hør den spændende og lærerige historie om madkulturen før og nu - fortalt af den tidligere Radio- og TV-vært Morten Resen fra GoLittle.

Læs mere
Kontaktoplysninger

Find vej

Melstedvej 25

3760 Gudhjem

Loading map...

Sidst opdateret af::Destination Bornholminfo@bornholm.info