Bornholm Info

Sandvig IS Kalas

Spis hjemmelavet gelato mellem klipperne ved Sandvig Havn hos IS Kalas. Her skifter issmagene med sæsonens lokale frugter og bær, mens havet, Hammerknuden og de solvarme klipper danner rammen om en pause med is, kaffe og bornholmsk sommerstemning.

Sandvig IS Kalas
Sandvig, Bornholm
Cafeer
© Sandvig Is KalasFoto: Jørgen True

Gelato, havudsigt og varme klipper i Sandvig

Midt mellem klipperne ved Sandvig Havn ligger IS Kalas og caféen Kalas-Kalas med udsigt over havet og Hammerknuden. Her kan du slå dig ned på terrassen eller tæt ved vandkanten med hjemmelavet gelato, nyristet kaffe og noget sødt fra caféen – og nyde et helt særligt hjørne af Bornholm.

Isen produceres dagligt med inspiration fra italiensk gelato og laves på økologisk sødmælk. Der er også et godt udvalg af veganske varianter, og smagene skifter gennem sæsonen i takt med de frugter og bær, der kommer fra lokale haver. Rabarber, hyldeblomst, jordbær, solbær, kirsebær, blommer, æbler og pærer kan finde vej til isdisken sammen med friske urter og mere overraskende smage.

I caféen kan du også få kaffe fra Roast Coffee, kanelsnegle og andre søde sager. Imens kan børnene låne fiskenet og undersøge livet i vandet, klatre på klipperne eller gå på jagt efter fine sten og “børnediamanter”.

IS Kalas er samtidig et sted, hvor der ikke behøver ske ret meget. Find en plads i solen, kig ud over havet og klipperne, og nyd sommeren i Sandvig i dit eget tempo.

Læs mere

Find vej

Strandpromenaden 14

3770 Allinge

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:Destination Bornholminfo@bornholm.info