Kærlighedsroman og den Erotiske litteratur hitter – hvorfor?
Kom til en hyggelig litteraturformiddag på Svaneke Bibliotek med oplæsning, anbefalinger og samtale om kærlighedsromaner og erotisk litteratur.
På biblioteket kan man se tidens længsler. De gemmer sig i reservationskøerne og i de bøger, som igen og igen finder vej hjem til læserne. Lige nu er kærlighedsromaner og erotisk litteratur blandt de mest efterspurgte genrer. Men hvad fortæller det om os – og om den tid, vi lever i?
Denne formiddag inviterer bibliotekets litteraturformidlere til en fælles udforskning af en genre, som millioner af læsere verden over har taget til sig. Med udgangspunkt i aktuelle bøger og læsernes store interesse ser vi nærmere på, hvorfor fortællinger om kærlighed, begær og nærhed fylder så meget netop nu.
Er romance blot en pause fra hverdagen – eller giver den os et sprog for længsel, håb og menneskelige relationer? Gennem oplæsning, anbefalinger og samtale undersøger vi, hvad kærligheds- og erotisk litteratur kan fortælle om både os selv og den tid, vi lever i.
Kom og vær med til en hyggelig lørdag formiddag med litteratur, kaffe, refleksion og god snak.
Sidst opdateret af:Destination Bornholminfo@bornholm.info