Dueodde
Bornholms mest berømte strand.

Den 15. juni 2010 fik Dueodde Strand tildelt Blå Flag. Se mere her
Sandet på Dueodde strand er ultrafint og indbydende. Vandet klart og rent - og med mange revler, så der både er lavt og dybt tæt på kysten.

Stranden strækker sig over flere kilometer på begge sider af øens sydspids.
Den starter i Snogebæk som sommerhusenes nærmest helt egen smalle strand - bliver flere hundrede meter bred på sydspidsen og slutter igen smalt i det, der under navnet Jomfrugård betragets som nudiststrand.
På den bredeste strækning er der masser af klitter og gryder, hvor du kan finde læ - og være helt uforstyrret.
Fra den store hovedparkeringsplads inde i skoven finder du en mere end 500 meter lang rampe, så du kan tage cyklen, barnevognen og kørestolen med gennem klitterne til den smukke strand. Ved P-pladsen er der også kiosk, toiletter og busforbindelse.

En tur op i fyrtårnet vil tage pusten fra de fleste.
Både på grund af trapperne og på grund af det fantastiske kig ud over kystområdet og hele det sydlige Bornholm.
Danmarks bedste badestrand Dueodde blev desuden udråbt til Danmarks bedste badestrand i 2006. Ifølge MetroXpress placerede et flertal af avisens faste læserpanel Dueodde Strand på toppen af listen af badestrande - efterfulgt af gode strande såsom Amager Strandpark i København, Hornbæk Strand i Nordsjælland, Marienlyst Strand på Falster samt Blokhus ved Vesterhavet. MetroXpress roste Dueodde Strand i høje toner og nævnte bl.a. det fine, hvide sand og den gode plads i klitterne. |