Middelalderens kirker

Der er selvfølgelig en grund til, at Bornholm var en så vigtig brik i magtspillet. Den centrale placering i Østersøen gjorde, som i forhistorisk tid, øen til et vigtigt knudepunkt for handelsvejene i hele Østersøregionen. Bornholmske havne og ankerpladser var vigtige for han­delsskibene.

Der herskede stor velstand på Bornholm, landbrug og sildefiskeri var sammen med håndværk og handel de vigtigste erhverv.

Men ligesom i vikingetiden var øen ikke kun tillokkende for handelsmænd, men også udsat for fjendtlige an­greb fra naborigerne.

Tidens kirkebyggeri afspejler da også behovet for beskyttelse af folk og gods. Fra middelalderen er bevaret de fire karakteristiske rundkir­ker, Østerlars-, Ols-, Ny- og Nylarskirke og en række langkirker i romansk stil.

Aa kirke, som er den største langkirke, var øens hovedkirke, og i denne er bevaret en stor døbefont med inskription i runer, fremstillet af en gotlandsk stenmester omkring år 1200.

Angreb fra søsiden forsøgte man at imødegå ved anlæg af skanser i forbindelse med de mange naturhavne, hvor fjendtlig landgang kunne finde sted. Resterne af disse skanser kan bl. a. ses i Melsted og syd for Nexø, Langeskanse.